COS-P Tryghedscirklen

Oplever du nogle gange, at det kan være svært at forstå dit barns behov og signaler? Kan du stå i situationer, hvor du ikke ved, hvad du skal gøre? Tryghedscirklen bygger på årtiers forskning og viden inden for børns udvikling og tilknytning. Teorien bliver omsat til enkle og praktiske handlemuligheder for jer som familie.
I COS-P får du mulighed for at gå på opdagelse i forældrerollen og høre om dit barns udviklingsmæssige behov, drøfte samspilssituationer og se inspirerende videoklip fra hverdagen med børn.
Samtidig får du redskaber til at forstå dit barns signaler og metoder til at imødekomme dit barns behov.

COS-P består af et forløb på 8-10 gange af 1½ times varighed. Jeg anbefaler at begge forældre deltager, men hvis du er alene er du velkommen til at tage en anden nær voksen med. Vi starter med at tage en snak for at finde ud af hvad I som familie har brug for.

Kontakt mig for at høre nærmere omkring varighed, tidspunkter og priser.